Årgang 2001 - drenge

Træner manddag og torsdag kl. 18.00 – 19.30 på Engum stadion.

 

Trænere:

Kristoffer Førby. 2444 8158

Mirsad, 2080 5220

Claus Brødsgaard, 2246 3137. Mail: Engumvej91@outlook.dk

 

 

Events og indlæg


Træningslejr Levring efterskole d. 5. - 6. April.

Lørdag morgen kl. 9:00 mødtes 16 U-13 spillere ved klubhuset i Engum klar til at få pudset de sidste detaljer af på træningsweekend, inden sæsonstart d.12. april.

Vi havde bestil en træningslejr på Levring efterskole, med kampe på Kjellerup IF kunstgræsbane, som er Danmarks eneste opvarmede kunststofbane. Vi ankom til efterskolen kl.10:30, og efter indkvartering og rundvisning på skolen og dennes faciliteter, havde skolen kantineleder sørget for en lækker frokost bestående af pitabrød med masser af lækker tilbehør.

Mætte og spændte af forventning om den første kamp mod SIV Assentoft, kørte vi i bus fra efterskolen og til Stadion i Kjellerup. DGI havde sørget for bustransport fra skolen og til stadion for alle deltagende hold, og på tidspunkter som passede til de enkelte hold og deres kamp-tidspunkter. Flot arrangeret af DGI. Første kamp vundet med 5-1 efter en famlende og nervøs indsats, men så var vi i gang.

Resten af dagen havde vi til fri disposition, og blev brugt i hallen, hvor der blev spillet bold, og hoppet på trampoliner og Airtrack. Til aften fik vi igen super lækker mad, med frugt til dessert. Efter maden var der foredrag med Thomas Røll, tidligere professionel fodboldspiller i både FCK, FC Midtjylland og VB. Han fortalte om sit liv som fodboldspiller og om livet på efterskolen, hvor han i dag er lærer og træner på deres fodboldlinje. Meget interessant og underholdende, og mange gode spørgsmål fra alle de deltagende holds spillere. 

Søndag morgen kl. 7 ringede Ebbes vækkeur, og vi skulle op og spise morgenmad, da vi allerede skulle spille dagens første kamp kl. 9:00 mod Studsgård IF, som også boede på skolen.

 Det var et forvandlet og meget fokuseret Engum hold som gik på banen til den 2. kamp på turen, og det endte med en komfortabel 6-0 sejr. Vi havde til dagens første kamp fået støtte af flere forældre, som så en kamp med mange gode detaljer og muligheder til mange flere mål. Glade spillere og tilfredse trænere tog bussen tilbage på skolen, hvor vi efter at have pakket sammen og gjort rent, spiste endnu en lækker frokost sammen med de tilrejsende forældre.

 Efter frokost og overlevering af klasselokalet, gik turen igen til Kjellerup og træningslejrens sidste kamp mod ØBG Silkeborg. Igen denne gang viste drengene stor disciplin og koncentration og vi fik en god og sikker sejr på 8-1, hvor der blev plads til mange nye pladser og opstillinger undervejs. Sidst på eftermiddagen gik turen igen hjem mod Engum, med nogle glade og trætte unge mennesker, som har vist en dejlig seriøsitet, men samtidig et super socialt engagement i holdet og deres holdkammerater. De viste, med lidt hjælp, at man kan hygge sig og have en god weekend med masser af fodbold og godt kammeratskab, uden at man behøver spise usundt og være længe oppe. Vi prøvede som noget nyt denne gang at der var NUL slik og sodavand, men i stedet fik de tilbudt masser af frugt, kakao og müslibar efter hver kamp for at få energidepoterne fyldt op med det samme igen, så de kunne koncentrere sig om at restituere og forberede sig på næste kamp.

 Det lykkedes alt sammen til fulde og jeg er sikker på at alle har haft en god og udbytterig weekend, som vi nok skal kunne drage nytte af i fremtiden.

Så drenge 1000 tak for en super weekend og tak for jeres glade og positive måde at være på.

Michael og Ebbe.